Super kompakt og elegant gulvhøjtaler, som er let at passe i et rum – også mindre rum. Den er ikke specielt følsom mht. positionering, og som de øvrige Russell K højtalere er den let at drive. Karakteristisk for Russell K konstruktionerne er kabinettet fremstillet af blot 16 mm tykke MDF plader og udæmpet, og 120 modellen er akustisk afstivet med 3 perforerede hylder til at kontrollere reflekserne og resonanserne i kabinettet således, at det vibrerer i takt til enhederne. I det øjeblik musikken stopper, stopper vibrationerne. Resultatet er en utrolig letflydende og ufiltreret musikalsk gengivelse, spækket med energi, nærvær og nerve. Den er udstyret med tre enheder ligesom topmodellen 150 SE.