De fantastiske Omega Point pladespillere fra Fletcher Audio handler udelukkende om musik. De er baseret på ønsket om at gengive musikken bedst muligt ene og alene på musikkens præmisser. Og allerede fra første tone kan man mærke, at der er en musikalsk energi og ikke mindst en dynamik i musikken, som man ikke har hørt på andre pladespillere før. Bestræbelserne på at fjerne resonanser betyder, at kun musikken spilles. Og Omega Point serien er kulminationen på en livslang dedikation til at konstruere den ultimative pladespiller og konstruktøren Tom Fletchers svendestykke. I vores optik er det den pladespiller der bedst indfrier vinylmediets umådelige potentiale og som ingen digitale løsninger kommer i nærheden af. Tom Fletcher startede for alvor sin karriere som pladespillerkonstruktør tilbage i 1973, da han grundlagde Nottingham Analogue. Dais var den første pladespiller som han byggede og derefter fulgte en række modeller så som Space Deck og Hyperspace – modeller som i dag regnes for at være klassikere, og som i en lang årrække var en del af Lydbutikkens sortiment. Men hans rejse startede allerede som 16-årig, da han så sin onkel spille saxofon med et New Orleans jazzorkester på en pub i Nottingham. Komplet bjergtaget af den musikalske liveenergi gik han hjem og satte en plade på – og blev slemt skuffet, da det overhovedet ikke lød som det gjorde den skelsættende aften på pubben. Dermed begyndte Toms livslange søgen efter den ultimative musikalske illusion, som fik en afslutning, da han desværre gik bort i 2011. Heldigvis har han efterladt et kæmpe aftryk med sine vidunderlige pladespillere og sin unikke tilgang til at designe dem, og vi i Lydbutikken fører stolt hans arv videre. Omega Point-serien er en videreudvikling af Nottingham Analogue og er skabt i samarbejde med Lydbutikken. Alle modellerne bliver bygget på Frederiksberg på vores lille værksted på Frederiksberg præcis efter Tom Fletchers anvisninger på hans egenudviklede maskine fra hans værksted i Nottingham.
.
Pladespiller
Pladespiller
Pladespiller
Tonearm