Chord Qutest er baseret på det revolutionerende og markedsledende FPGA-chipsæt som også er implementeret i Hugo 2 DAC’en. Den afløser den prisvindende 2Qute DAC og er ligesom forgængeren udelukkende en DAC uden hovedtelefon-indgang. Det er Chords billigste standalone DAC, men opfylder alle de basale behov i forhold til diverse tilslutningsmuligheder – og ikke mindst forbløffende god lyd dens moderate størrelse taget i betragtning. Den er udstyret med fire digitale udgange: En optisk TosLink, to koaksiale over BNC og en USB-B for tilslutning til PC eller Mac. USB-indgangen understøtter op til 32-bit/768kHz og DSD512 (Octa-DSD) – Kort sagt, så håndterer Qutest alt hvad du kan finde på at sende til den af bit-dybder og sample-rates. Koaksial over BNC accepterer ligeledes op til 32-bit/768kHz og den optiske indgang maksimalt 24-bit/192kHz. Kabinettet er præcisionsforarbejdet af en aluminiumsklods og selvfølgelig fremstillet i England.