Chord Hugo 2 bygger videre på den revolutionerende og roste Hugo DAC, som blev introduceret tilbage i 2014. Hugo 2 har allerede modtaget en række priser for sine mange tilslutningsmuligheder og high-end lyd. Meget er sket siden den oprindelige Chord Hugo så dagens lys – Chords videre forskning i FPGA-teknologien, som også anvendes i den billigere Mojo model, er blevet finpudset og trimmet. Det er en ekstremt alsidig DAC og hovedtelefonforstærker, som både kan tages med på farten og integreres i dit anlæg i hjemmet med seriøs god lyd gennem dit højtalersystem. Den rummer hele fire digitale indgange, fordelt over forskellige typer, herunder HD USB, koaksial og TosLink. HD USB-indgangen understøtter et væld af samplerates og PCM helt op til 32-bit 768 kHz og DSD 512, eller ‘Octa DSD’. Brug den trådløse Bluetooth-funktion, når du er på farten. På udgangssiden er der tre forskellige tilslutninger: To hovedtelefonudgange og en stereo RCA-udgang til dit stationære anlæg. Den er udstyret med to batterier, som kan levere D/A konvertering og forstærkning til hovedtelefoner i mere end 7 timer. Chord Hugo 2 er fræset ud af aluminium og oser af kvalitet. Fjernbetjening medfølger.