Kort fortalt er Parasound Halo JC 3 Jr. lillebroderen til JC 3 +. Ligesom den større model er den pakket med features i et solidt og velkonstrueret chassis med de fineste komponenter. Den har input til MM, MC og MI (Moving Iron), balancerede og ubalancerede outputs, en smart mono-switch som kan forbedre lyden på gamle monindspilninger, aluminiumsafskærmet adskillelse mellem strømforsyning og lydkredsløb, samt 24-karats guldbelagte RCA-stik.
Halo har i en årrække været Parasounds førende produktlinje, markerende en ny standard for lyd, konstruktion og stil. Hver Halo-model har opnået et hidtil uset antal rosende anmeldelser fra de bedste kritikere i audio/video-industrien, hvoraf flere betragtes som legendariske i dag. Hele serien har fået et kosmetisk løft, bl.a. frontknapper i metal i stedet for plastic, guldfødder i stedet for sorte og et nyt guldindgraveret brandlogo. Alle modellerne fås i sort og sølv.