“Der er noget dejligt ”old school” ved Meze – lige fra det lækre kabel i iltfrit kobber over guldstikket til de mellemstore ørekapsler, der har et lille kabinet i ægte træ og metallegering i gunmetal eller Iridium. Her tilbydes ikke trådløs tilslutning, men du kan nappe et mobilopkald og starte og stoppe musikken med en knap på kablet.
Mezes gengivelse lever op til designet. Den er dynamisk og ekstremt detaljeret, hvilket leder tankerne hen på langt mere kostbare hovedtelefoner. Sound og lydbillede har meget, meget høj klasse. Kan du leve med kabelløsningen, er her et sæt hovedtelefoner, hvor du dagligt vil glæde dig over høj lydkvalitet til prisen.
Alt fokus er lagt i musikken. Selv trækabinetterne er valgt for lydens skyld. De huser fine enheder med drivere af titanium. Dette er lækkerier for lydentusiasten.” – Alt om Data