Manley Stingray II bygger solidt videre på fundamentet af den klassiske Stingray med en række opgraderinger. Bedre strømforsyning, som har resulteret i en strammere og mere veldefineret bas, to indgange til hovedtelefoner i form af et stort og lille jackstik, samt en fjernbetjening med alle de nødvendige funktioner, inkl. MUTE, DIM, STANDBY, TIMER etc. Ligesom forgængeren kan EL84-udgangstrinnet skiftes mellem to afspilningsmodes: 20 watt i triode-effekt eller 40 watt i ultra-linear push-pull effekt. Den er baseret på 8 EL84 udgangsrør, 2 x 12BH7EH driverrør og 2 x 12AT7EH indgangsrør. Byggekvaliteten er i absolut topklasse og den sekskantede konstruktion helt unik. Men det er ikke kun for synets skyld – der er mange gode grunde til, at Stingray II er formet som den er. Rør, transformere, strømforsyning, diverse indgange etc. er alt sammen positioneret til at skabe de korteste signalveje og mindst mulige interferens. Resultatet er da også den mest vellydende integrerede rørforstærker, som Manley har konstrueret til dato i form af et mere organisk og klangfuldt lydbillede med masser af krop og bund og mere headroom.